Høvl

- Til hvem som helst

Jeg så min generations skarpeste hjerner
se på sig selv i årevis
med forelskede blikke og nøgne drømme
vi eftermensker aber der tør være sig selv
vi lever for øjne som linser
og ser os selv gennem øjne der ikke er vores
hvis vi bare kunne se os selv 20 gange på bussen
3 gange i huset og milliarder af gange i verden
vi skal ikke skinne som fjerne stjerner men
klinge som sange om os alle
man ændrer ikke verden ved at røre ved os
man rører ved verden og håber
vores ord kommer fra øjnene
en kort vej gennem kroppen vi aldrig kan kende
vi er en aluminiumsgeneration som i sin lethed består
men et metal der let ridses til uigenkendelighed
som den plade jeg ikke længere kan høre
i værelset som ikke længere er mit
men tilhører en tid hvor ting var vinyl
hvor vi kunne føle musikken i hver fortovssprække;
den lange gåtur hjem fra skole
hvor vi synger endnu i forventning.

Kunsten at kigge op nedefra (skrivemaskine)

Digterens afsked

Blues fragment:

... og Tesla kom tilbage
som en due i nat
med lyden i vinger og
lysende fjer ...

Jeg gemmer mig ikke i naturen jeg finder mig

Ørnens drøm (Skrivemaskine, blyant og postit)

Digteren (Skrivemaskine og postit)

Hammertime (Skrivemaskine og postit)

Monsterlyd (Skrivemaskine, kuglepen og postit)

Mit monster (Skrivemaskine kuglepen og postit)

En drømmers manifest måske

                             Her er jeg nu
jeg drømmer om at skrive
om at drømme
og om at skrive om at drømme -
ikke et erhverv der vil fæstne sig
                             på mine hænder
som jord, mel, fiskeskæl eller kanelstøv
men en beskæftigelse som jeg vil fæstne mig på
                             i kroppen
som drankeren og barnets trang til flasken

og når dagen er omme vil jeg gå i seng med ømme øjne
af at se på altings skønhed og mangler
mit kontor skal være min krop og ventilatoren,
kontorstolen, vandcisternen og kaffemaskinen -
alting - skal være dagligt ude af drift
                             med mig

mens musikken i baggrunden vil fortsætte
med at føre mig frem gennem varmen
i rystende bevægelser mod en dag
og en dag og en dag indtil alting
er skrevet og husket
                             eller glemt.

Salme

- Til det værende væsen

At se på døden med øjne af sølv
og vide at du hver dag vil tabe
at se de døde der stråler som sølv
og alting det stråler alene.

Så se på døden med øjnene af sølv
og vid at det hver dag var dig
der sang til sølvstrengens toner
og vågnede til slørede finaler.

Vi synger som sølv som det sidste stop
og smelter i ædel ekstase
Ser man på frugter for længe
falder de ned fra de levende kroner:

Vidner om tiden i livet på jorden
på jorden til sidst som os alle
på jorden efter årets tungeste byge
er vi på jorden forsølvede frugter.